SMAGSOPLEVELSE
Jacobsen Velvet Galaxy står krystalklar, strågylden og skænker en perlende skumkrone. Aromaen er elegant med en let og indbydende smag af passionsfrugt, frisk citrus og modne ferskner. Mundfornemmelsen er fløjlsblød og løftes af en mousserende livlighed, mens smagen domineres af en afstemt sødme uden efterbitterhed. Faktisk vil du kunne genkende dufte og smage, som du kender fra mousserende vine.