Hvad er Sunshine Wit?
Solskinsøens mange råvarer af højeste kvalitet har i de senere år fortjent lokket gastronomiens fremmeste til. Med dem også Jacobsen, der i madens tjeneste altid stiller op når der brug for os, til at forene det våde med det tørre, så en plus en bliver tre.
Således også når Sol over Gudhjem løber af stablen, hvor vi i år i samarbejde med Bornholms Mosteri har udviklet en helt ny witbier: Sunshine Wit til at forstærke gode, danske sommerråvarer.
En belgisk witbier er svaret når spørgsmålet er hvad der går godt til de to ting. Altså, en hazy hvedeøl, der normalt har citrusfrugtnoter med krydderier som koriander i ascendanten, som vi så på bedste nordiske facon, har valgt at pimpe med rabarbersaft fra Bornholms Mosteri. Så kan det ikke blive bedre når asparges og rejer skal fra jord og fjord til bord.