mysterydouble

MYSTERY DOUBLE IPA

Fuldfed Double IPA brygget med Mystery Humle.

MYSTERY DOUBLE IPA

Brygning af Mystery Double IPA

Mystery Double IPA er en velhumlet Double IPA med et unikt dansk islæt. Øllet er resultatet af et kreativt samarbejde mellem Jacobsen og MENY-kæden og forhandles eksklusivt hos sidstnævnte. Øllet er brygget på en enkel og ganske lys maltskrå bestående af pilsner- og hvedemalt, der sikrer øllet gode læskende egenskaber og sætter scenen for den egentlige hovedrolleindehaver, nemlig den tilsatte humle.

Hovedparten af humlen tilsættes først efter hovedgæringen for at maksimere overførelsen af humlens aroma. Den mest prominente humle er naturligvis Mystery-humle, der har givet anledning til øllets navn, fordi det er den humle der er mest af, men endnu vigtigere, fordi det er en humle der er forædlet på dansk jord af forskerne på Carlsberg Research Laboratory. I tillæg til Mystery er også tilsat den relativt nye amerikanske humlesort HBC 630, samt de to lidt mere velafprøvede Sabro og Simcoe® humle. Som bitterhumle er valgt Citra, der dog kun tilsættes i moderate mængde svarende til en IBU på 30.

mystery

Smagsoplevelse

Smagsoplevelsen indledes med en cremet fornemmelse, der let og elegant glider over tungen og pirker forfriskende til alle sanser. Med en rund og fyldig krop, understøttet af en velafbalanceret bitterhed, er øllet hverken for tungt eller udtørrende, men derimod særdeles læskende.

Aroma og duft

Alene ved sit udseende indgyder Mystery Double IPA, respekt hos alle dedikerede IPA-fans. Øllets tunge slørede gyldenorange farve og vedholdende skumkrone røber en massiv humletilsætning, der nærmer sig et kilogram humle per hundrede liter. Duften indledes med en intens tropisk frugtrigdom, anført af noter af saftig fersken, ananas, mango og citrus. Yderligere fordybelse afslører strejf af frisk kokos, samt nogle lidt mere afdæmpede balsamiske og harpiksagtige undertoner.

Passer godt til

Ideel til det rige og smagfulde køkken. Det kan være til krydrede indiske retter som butterchicken, rogan josh eller friterede pakora, eller til enhver form for BBQ, herunder grillet, marineret svinekød som revelsben. Den passer ligeledes fremragende til en steak sandwich eller en saftig cheeseburger med tilbehør. Sidst, men ikke mindst, komplementerer øllen de fleste typer højbelagt smørrebrød fx smørstegt fisk eller hønsesalat og er en udsøgt ledsager til et udvalg af vellagrede oste.

OM MYSTERY DOUBLE IPA

ØLTYPE

DOUBLE IPA

ALKOHOL

7,5 %

MALT

Pilsnermalt, hvedemalt

HUMLE

Mystery, HBC 630, Sabro, Simcoe® og Citra®

FÅS PÅ

44 cl dåse - eksklusivt i MENY

SMAGSOPLEVELSE

SØDME

FYLDIGHED

BITTERHED

AROMA

Information

NÆRINGSINHOLD PER 100 ML

Energi: 67 kcal / 282 kJ

Fedt: 0 g

Heraf mættede fedtsyrer: 0 g

Kulhydrat: 5,9 g

Protein: 0,7 g

Salt: <0,01g

INGREDIENSER

Vand, BYGMALT, HVEDEMALT, brød 1,4% (HVEDEMEL, KÆRNEMÆLK, rapsolie, kartoffel, HVEDEFLAGER, lys sirup, rørsukker, havsalt med jod, gær), Kuldioxid, sød appelsin, humle

FÅS PÅ

44 cl dåse - eksklusivt i MENY