baggrund

JULETID IPA

Forfriskende Jule IPA med duft af appelsin og mandarin

JULETID IPA

FORFRISKENDE JULE-IPA MED NOTER AF APPELSIN OG MANDARIN

Julen er traditionernes fest og vi er stolte at kunne sige, at Jacobsen er blevet en af danskernes foretrukne leverandører af mørkt og fyldigt juleøl og i mange familier, er blevet en integreret del af juletraditionerne. Ikke desto mindre, har vi igennem årene modtaget mange opfordringer til at udvide sortimentet med en mere frisk, lysere og let drikkeligere juleøl – og det er på den baggrund vi har lanceret Juletid IPA.

TID TIL JULEN

Jacobsen Juletid IPA er en funklende ravgylden IPA, der er helliget den skønne juletid og alle dens hyggelige sammenkomster. Med en velhumlet friskhed passer Juletid IPA perfekt ind i juletidens mange kulinariske indslag, ikke mindst de traditionsrige julefrokoster. Men ikke nok med at den passer, - den bidrager også til selve julestemningen med sin juleagtige duft af mandarin og appelsin.

BRYGNINGEN AF JULETID IPA

Juletid IPA er brygget på i alt fire slags malte, der giver øllet en ravgylden farve og et smukt vedholdent hvidt skum. Bitterheden er nænsomt balanceret omkring de 31 IBU, primært tilvejebragt af tilsætningen af Amarillo-humle i starten af urtkogningen og sekundært af en efterfølgende tilsætning af Cascade humle, lige efter urtkogningen.

Øllet tørhumles med Mandarina Bavaria og El Dorado, og tilsættes desuden ekstrakt af appelsinskal, der tilsammen skaber en særdeles frisk juleagtig duft af appelsin og mandarin. Til gæringen benyttes en af Jacobsens primære overgærstammer, der sikrer øllets forfriskende drikkelighed og moderat alkoholstyrke på 5,1%.

juletidipa

INFORMATION

ØLTYPE

Indian Pale Ale (IPA)

ALKOHOL

5,1 %

MALT

Standard Ale, Pilsner Malt, Vienna Malt, Caramel Malt

HUMLE

Amarillo, Cascade, Mandarina Bavaria, Eldorado

FÅS PÅ

75cl flaske og Fad

SMAGSOPLEVELSE

SØDME

FYLDIGHED

BITTERHED

AROMA

NÆRINGSINDHOLD PER 100 ML OG INGREDIENSER

INGREDIENSER

Vand, bygmalt, humle, 
appelsinekstrakt og gær

NÆRINGSINDHOLD PER 100 ML

Energi: 192 KJ
Energi: 46 kcal 
Fedt: 0 g
Heraf mættede fedtsyrer: 0 g
Kulhydrat: 4,0 g
Heraf sukkerarter: 0 g
Protein: 0,4 g
Salt: 0,01 g
Alkohol: 5,1 %