BRYGNINGEN AF EXPERIMENTAL #007
Passion Fruit IPA er en eksemplarisk Frugt IPA med en frugtmoden og særdeles læskende profil. Øllet kendetegnes ved sin markante duft af passionsfrugt, der komplementeres af friske nuancer af mango, ananas og diverse citrusfrugter, der tilsammen fuldender det tropiske tema.
Øllets visuelle appel er både indbydende og tørst-fremkaldende, ikke mindst på grund af den let slørede orangegyldne farve, der vækker mindelser om tropisk juice. Den fyldige og ganske vedholdende skumkrone levner dog ingen tvivl om, at Passion Fruit IPA vitterligt er øl, og tilmed øl, når det er bedst.
I brygningsprocessen tilføjes Galaxy humle og dertil en passionsfrugtjuice henimod slutningen af gæringen. Begge disse bidrager til at forstærke den passionsfrugtige karakter i øllet. Men denne duft får ikke lov til at stå alene, da øllet til slut tørhumles med endog meget generøse mængder af de amerikanske humlesorter Azacca™ og Sabro, der løfter friske smag og duft med elementer af tropisk frugt.
Resultatet er en ypperlig og særdeles forfriskende IPA med en snert af frugtig syrlighed, en rund og blød frugtmoden fylde, samt en subtil og særdeles velbalanceret efterbitterhed i afslutningen. Alt i alt en udsøgt drikkeoplevelse for både de inkarnerede humlefans, men også det eller normalt foretrække mere balancerede og frugtige øl.