Jacobsen Traditional India Pale Ale er baseret på den klassiske engelske india pale ale fra det 19. århundrede. En særligt velhumlet øltype, der tålte rejsen over havet til kolonisterne i Indien.
De anvendte humlesorter East Kent Goldings og Fuggles giver øllet en frisk sprødhed, der passer særdeles godt til den næsten slikagtige maltsødme og desuden bidrager med en lang blød efterbitterhed.
Duftbilledet rummer tydelige strejf af frisk humle, urtebed og ingefærbrød, der styrkes ved den anvendte tørhumling – en teknik som sikrer at endnu mere af aromaen overføres til det færdige øl.
Frisk sprød maltsødme med en blød efterbitterhed. Rig duft af frisk humle, urtebed og citrus.
Stiller du an med det gode ostebord? Så er Jacobsen Traditional India Pale Ale en passende følgesvend.
IPA’ens lette sødme og sprøde bitterhed matcher både det danske frokostbord og de mere rustikke og fyldige retter fra det klassiske franske bistrokøkken.
Tænk bare på velsmagende moules frites, salade lyonnaise eller sprøde gourge.
Inviterer du gæsterne på et godt ostebord med cheddar, comté eller manchego, så sæt en god lys og bitter øl til. Jacobsen Traditional India Pale Ale vil med sin karamelliserede blødhed og sit afsluttende humlebid være en helstøbt oplevelse.
Jacobsen Traditional India Pale Ale komplementerer smørstegt eller friteret fisk, og sørger for balance i mødet med den fede fisk. Samtidig renser den afrundede humlebitterhed munden.
India Pale Ale havde som øltype sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. På Carlsberg bryggede man typen for første gang i 1871.
Jacobsen Traditional India Pale Ale er brygget på pale malt og krystalmalt, der sammen bidrager med en rund fylde og en lækker karamelliseret blødhed.
Valget af humle er afledt af en søgen efter det autentiske, og derfor er valget faldet på de to historiske engelske humlesorter East Kent Goldings og Fuggles, der bidrager med både krydrede og træagtige noter.
Vand, bygmalt, kuldioxid og humle
Allergener: Bygmalt
Energi: 50 kcal
Energi: 220 KJ
Fedt: 0 g
Heraf mættede fedtsyrer: 0 g
Kulhydrat: 3,8 g
Heraf sukkerarter: 0 g
Protein: 0,6 g
Salt: 0,02 g