Vores nye ravrøde Mosaik Ale er en farverig og sammensat øl, som kombinerer gyldne og rødlige malte med velduftende humler.
Mosaik Ale er til dig, der værdsætter, at humlen får god plads, men samtidigt ikke vil lade malten stå i skyggen. Vi har Sammen med Menys slagter-team udviklet en Amerikansk inspireret Amber Ale, der er et perfekt alternativ til dig, der kan lide IPA, men gerne vil have mere sødme og mindre bitterhed.
Øllet er brygget til Meny-kæden og kan derfor udelukkende købes i deres butikker.
Jacobsen Mosaik Ale, er en ravrød ale med en finmasket beige skumkrone. Øllen har en delikat sødmefuld maltprofil balanceret af en forfriskende efterbitterhed. Desuden er øllet gavmildt tørhumlet og byder på en rig duft af mango med et strejf af citrus.
Den amerikansk-inspirerede Amber Ale er et fortrinligt match til retter med stegeskorpe og karamellisering. Øllets malt harmonerer med kødets stegeskorpe og smag, mens at humlen bidrager med kontrast og rensende effekt til kødet.
Server eksempelvis en burger med brioche og cheddar eller marinerede kalveribs med lækre grillede portobellosvampe som tilbehør - selvfølgelig tilberedt på grillen.
Inden hovedretten serveres, kan du eksempelvis begynde aftenen med serrano, der smelter på tungen og friske peberfrugter.
… Men når det så er sagt, kan øllen også sagtens drikkes på andre årstider. Med noget så lækkert som simremad, fx en indiske karryret Rogan Josh, eller cremede pastaretter, som spaghetti carbonara.
Mosaik Ale er en smuk ravrød øl, som bl.a. er tilsat hele tre forskellige typer af humle, der giver en tydelig aroma af mango og citrus.
Mosaik Ale kombinerer tre malte fra Tyskland - wienermalt, pilsnermalt og melanoidmal. Wiener- og pilsnermalten er med til at give øllen fylde og en gylden farve, mens at melanoidmalten bidrager med mere mørke og aroma. Den tilføjer en intens malt-sødme med honning-lignende smage.
Derudover er der tilsat tre forskellige velduftende typer af humle. Citra, Mosaic og Perle. Citra-humlen giver eksempelvis aroma af mango og citrus.
Vand, Bygmalt, Humle og Kuldioxid
Allergener: Bygmalt
Energi: 207 KJ/ 49 kCal
Fedt: 0 g
Heraf mættede fedtsyrer: 0 g
Kulhydrat: 4,3 g
Heraf sukkerarter: 0,1 g
Protein: 0,5 g
Salt: 0,02 g
Alkohol 5,5 %