Jacobsen Copenhagen Session IPA er læskende juiceagtig og har en sprød, frisk efterbitterhed.
Der er masser af humle i Jacobsen Copenhagen Session IPA, som bidrager med en fuldstændig fantastisk juiceagtig humlearoma og en frisk efterbitterhed. Session er et engelsk begreb, der oprindeligt blev anvendt om øl med en lav alkoholprocent, hvilket betød at den kunne nydes i session, dvs. i pauser og til frokost. Men i dag bruges det mere generisk om IPA'er, der trods humle- og alkoholindholdet er "sessionable", altså nemme at drikke.
Læskende og juiceagtig med en sprød og frisk efterbitterhed. Øllen har en indbydende duft af moden mango, ananas, pære, vandmelon og citrus.
Jacobsen Copenhagen Session IPA forstår at yde modspil til fed eller krydret mad, fx fra det asiatiske køkken.
Jacobsen Copenhagen Session IPA har med sin juiceagtige karakter og humlede bitterhed en høj "drinkability" samtidig med, at den er kraftig nok til at yde modspil til fed mad som sliders og pulled pork sandwiches.
Øllen går godt til krydret mad fra fx det asiatiske gadekøkken. Og fik vi nævnt: Alt med bacon.
Jacobsen Copenhagen Session IPA er brygget med hele fem forskellige humletyper: Eldorado, Amarillo, Citra, Cascade og Magnum. Udover pilsnermalt og münchenermalt er øllen også brygget med hvedemalt og valset havre.
Husbryggeriets Copenhagen Session IPA er brygget med svimlende 800g humle per hektoliter, hvoraf noget er tilsat under gæringen som såkaldt "dip-hopping". Dip-hopping er en proces, hvor humle tilsættes gæringstanken. Her udtrækkes humlens aromaolier ved lavere temperatur og over længere tid, hvilket giver en bedre ekstraktion af de citrus-duftende aromaer, hvorimod de mere harpikslignende aromaer nedtones. Derudover har gæren mulighed for at metabolisere (dvs. nedbryde og energiomsætte) humlens komponenter, hvilket også bidrager til øllens smags- og aromaprofil.