OPSKRIFT: GRILLEDE SPARERIBS MED BARBECUE MARINADE

Spareribs på grillen, behøver vi sige mere? Her er vi ude i en klassiker, som vinder hos alle aldre. Når du griller dine ribs, skal du være opmærksom på, at de nemt brænder på, når først de er smurt ind i marinaden. De skal kun grilles, til de lige akkurat karamelliserer.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 2 Kamben
  • 1 fl Jacobsen Saaz Blonde
  • Vand
  • 1 løg
  • 1 hvidløg
  • 1 håndfuld sorte peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 2 stjerneanis
  • 2 dl barbecuesauce opskrift (se vores opskrift her på siden)

SÅDAN GØR DU:

Læg kambenene i en gryde og dæk dem med Saaz Blonde og vand for resten. Tilsæt flækket løg og hvidløg (behold bare skrællen på). Tilsæt peberkorn, laurbærblade og stjerneanis. 

Kog op og juster derefter varmen, så benene kan stå og simre stille og roligt. Efter tre timer tager du gryden af varmen. 

Tænd din grill. Når den er blevet godt varm, griller du benene, indtil de har fået godt med farve. Smør dem så ind i barbecuesauce på begge sider og grill dem igen. Tilsæt mere barbecue og grill igen, fortsæt et par gange og grill, indtil marinaden er karamelliseret.