OPSKRIFT: PULLED PORK BURGER

Pulled pork har nærmest gudestatus i grill-sammenhæng, og med god grund. Det er en ret, som kræver tid, men resultatet er ikke til at tage fejl af. Her har vi puttet den i en burger, som er så øretæveindbydende lækker, at du næppe vil nøjes med én.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

Pulled Pork

  • 1 Løg
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 Fennikel
  • 1 kg Nakkefilet
  • 1 fl Jacobsen Brown Ale
  • 1 spsk sort peber
  • 3 stjerneanis
  • 1 spsk korianderfrø
  • 3 dl barbecuesuace

Burgerboller

  • 3 dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 500 g hvedemel
  • 2 spsk sukker
  • 1 æg
  • 30 g smør
  • 1 spsk salt
  • æg til pensling

Desuden

  • 16 spsk mayonnaise
  • 1 hovedsalat
  • 8 drueagurker

SÅDAN GØR DU:

Pulled Pork:

Skræl løg og hvidløg og skær dem i grove stykker. Skær fennikel i 1 cm tykke skiver. 

Læg løg, hvidløg og fennikel i bunden af en gryde og læg nakkefileten ovenpå. Tilsæt en flaske Jacobsen Brown Ale og hæld vand på for resten indtil kødet er dækket. Tilsæt, peber, stjerneanis og korianderfrø og giv gryden et opkog på komfuret. Opvarm imens din ovn til 170 grader. 

Når gryden koger, skummer du fedt og urenheder væk. Læg låg på gryden og sæt den i ovnen i 4 timer. 

Tænd grillen og lad den blive godt varm.

Tag forsigtigt nakkekammen op af gryden, når de 4 timer er gået, og fjern eventuelle krydderier, som sidder på kødet. Grill kødet hårdt, så det får godt med farve. 

Træk derefter kødet fra hinanden ved hjælp af to gafler og overhæld med barbecuesauce. 

 

Burgerboller:

Lun sødmælken til den er håndvarm. Tilsæt gæren og rør den ud i mælken til den er helt opløst. Tilsæt sukker, salt og smør. Når smørret er smeltet tilsættes melet under omrøring (helst på en røremaskine) og dejen æltes i 10 minutter. 

Rul dejen i 8 lige store boller og pres dem så flade du kan med hånden. Lad bollerne efterhæve på en bageplade i 30 minutter. Opvarm din ovn til 200 grader. 

Pisk ægget sammen og pensl bollerne med det. Sæt dem i ovnen og bag dem i ca. 15 minutter. 

 

Saml burgeren:

Smør de lune burgerboller med mayonnaise og læg 2 salatblade på hver underbolle. Læg lun pulled pork oven på salaten og slut af med drueagurk i skiver og til sidst overbollen.