OPSKRIFT: MEXICANSKE MAJS "ELOTE"

Majs “Elote” er en mexicansk streetfood favorit, som fortolkes i et utal af variationer. Den består af en majskolbe, som er grillet og smurt med enten creme fraiche, mayonnaise, smør eller yoghurt, drysses med revet ost og krydres med paprika eller chili. Den kan enten spise som forret, snack eller tilbehør og egner sig glimrende til et glas øl.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 2 majskolber med blade
  • 2 spsk creme fraiche 38%
  • salt
  • 50 g parmesan
  • 1 tsk stærk paprika

SÅDAN GØR DU:

Bind majskolberne med snor rundt om bladene og læg dem i vand. Snoren forhindrer, at kolberne åbner sig, når de ligger i vandet. Kolberne skal ligge i vandet minimum et kvarter, gerne en time. 

Grill majskolberne på en varm grill i 10-15 minutter. Vend dem undervejs og lad de yderste blade brænde. Tag majsene af og lad dem køle let. Fjern så bladene og de lange tråde fra majskolberne. 

Smør hver majskolbe med creme fraiche og drys med lidt salt. Riv frisk parmesan over og drys med paprika.