Skær løg og svampe i grove stykker og steg dem i andefedtet i en gryde sammen med timian indtil de har fået godt med farve. Tilsæt kirsebæreddike og kog det helt ind. Tilsæt portvin og kog den ind til det halve. Tilsæt fond og lad saucen simre i en times tid, hvorefter piskefløden tilsættes. Smag til med salt og peber. Sovsen kan jævnes med maizena og farven kan eventuelt justeres med lidt kulør.
Jacobsen Golden Naked Christmas Ale fremstår gyldenbrun i farven og har et tæt, flødefarvet skum, der efterlader vedhængende slør i glasset.