OPSKRIFT: BARBECUESAUCE

Om det er til at dyppe pomfritterne i, til at marinere kødet eller til at lægge ind i burgeren, så er vejen frem at lave sin egen barbequesauce. Vi laver vores med Saaz Blonde, som giver barbequen en dejlig bitterhed og en flot karamelisering ved tilberedning.

Ingredienser

Hvor mange spiser med?

0

  • 400 g ketchup
  • 1 dl Jacobsen Saaz Blonde
  • 3 spsk muscovadosukker
  • 2 knsp stødt cayennepeber
  • 0,5 tsk stødt spidskommen
  • 1 spsk dijonsennep
  • 0,5 usprøjtet citron og skal
  • salt og peber

SÅDAN GØR DU:

Hæld ketchup, Saaz Blonde og muscovadosukker i en skål. Rør det grundigt sammen indtil det er homogent. 

Juster smagen ved hjælp af cayennepeber, spidskommen, dijonsennep, citronskal, salt og peber. Tilsæt ingredienserne lidt ad gangen og husk at smage til undervejs.